Om karrieresamtalerne
Jeg tilbyder karriere- og ledercoaching til danske og internationale klienter.
Du kan vælge et kortere forløb med fokus på fx jobsøgning og svære karrierebeslutninger eller et mere fordybende forløb, hvor vi også arbejder med usikkerheder, tab af motivation eller relationer.
Vi arbejder med de mønstre, erfaringer og følelser, der påvirker, hvordan du handler og trives i dit arbejdsliv. Her får du mulighed for at undersøge, hvad der er vigtigt for dig, og hvad du eventuelt mangler i din karriere.
Du får også mulighed for at undersøge dine kompetencer og arbejdserfaringer fra nye perspektiver, skabe nye muligheder og træffe mere bevidste valg.
Min praksis er relationel og bygger på coaching, psykologi, eksistentiel terapi og tænkning. Relationen er central, fordi udvikling forudsætter tryghed, accept og en coach, der er til stede med nærvær og autenticitet.
Jeg er med dig i det, du står i, og tilpasser processen til dig og dine mål.